Velkommen til WaldvogelDK

 

WaldvogelDK er for dig, der bare vil ha’ det lækreste, mest unikke gear, som kun du har.

Er du drengen/fyren/manden/mennesket, der ikke synes der er noget tøj på nettet, der rammer lige din stil? Og konstaterer du, at alle dine homies vader rundt i fuldstændig ens, genkendelige mærkevarer og brands? Nedtur over unsustainable fast fashion? Og leder du efter tøj med attitude?

Hey, så er du kommet det rigtige sted hen :)

WaldvogelDK laver udelukkende bespoke - AKA custom made - gear. Skræddersyet hed et på gammeldansk - men mit gear er i sit udtryk rimelig anderledes end det man husker fra old-school skræddersyet tøj.

Det tøj jeg designer og producerer, er flashy, ofte shiny og altid super luxe i materialer og forarbejdning. Kun det bedste er sjovt nok.

Slow Fashion & The Male Journey

Selv om denne hjemmeside er ny, så har WaldvogelDK været i gang i en del år. Jeg har fokuseret på udenlandske kunder, dels fordi jeg har boet i Los Angeles i nogle år - og dels fordi der (antalsmæssigt) jo bare er flere fyre, som modemæssigt tør lidt mere i London, L.A., Paris, New York, Tokyo, Berlin osv. Så det er der mine kunder er.

Gennem de sidste par år er jeg imidlertid blevet punket af en del danske unge og ældre gutter til at lave denne side.

Alle mener de nemlig, at der også er et marked for slow fashion i Danmark - altså hvor design, detaljer og materialevalg er gennemtænkt, gennemarbejdet og produktet er tiltænkt én kunde, som selv er med i processen hele vejen. Et fælles og unikt fashion project.

Jeg ved jo godt, at de har ret, for jeg har fået en stigende tilgang af danske kunder i alle aldre. For dem er udviklingsprocessen - kontrollen over design, fit, materiale og detaljer - det som det hele handler om.

Måske står danske drenge (mænd) lige nu med et voksende behov for at tage kontrollen tilbage. Vende den negative mandefortælling og manifestere sig positivt. Reclaime noget af det allervigtigste i maskuliniteten - at turde.

At turde være sig selv.

At turde stå ved hvad og hvem man er.

At turde handle.

Det tøj vi går i, er en del af den ydre fortælling om, hvem vi er - og måske aspirerer til at blive. Det er rejse, der varer hele livet. Behov ændrer sig hele tiden, for din fortælling, bevæger sig konstant, så jo mere personligt, dit tøj er - jo mere det viser, hvem du er - jo mere meningsfuld er den fortælling. Og jo federe er det at være menneske. Mand.

Gik ‘deep’, der et sekund. Sorry ☺︎

Hvem er du?

Mit gear er for dig, der ikke har et problem med at blive set på. Eller dig, som gerne vil arbejde med dit look, og blive blive mere extrovert. Du elsker at holde fest og skabe en god stemning for dine venner og alle, du omgiver dig med.

For dig er tøj ikke bare noget, du tager på. For dig skal tøj gerne være et statement, og rumme en historie. Din historie. Tøj er en oplevelse som du giver dig selv - og som du deler med dem, du er sammen med. Overskudsagtigt. Positivt. Sexet. Dig.

Frem for alt, så skal dine threads være lækre. Du er typen, der går efter det bedste, når du kan finde det. Det hotteste. Det mest opmærksomhedsskabende. Og det mest behagelige. Ligeså skønt at have på som at kigge på.

Den slags tøj designer og producerer jeg i WaldvogelDK - efter dine ønsker blandet med min knowhow.

Muligheder

“Men … hvad kan lade sig gøre?? tænker du måske. Svaret er enkelt og overvældende på én gang:

Alt kan lade sig gøre - og eksempler på, hvad jeg allerede har designet og produceret, kan du se masser af her på siden, bl.a. et par hurtige fits i videoen til højre.

Nej. Det jeg laver er ikke helt billigt - men du betaler bl.a. for frit valg på alle hylder - helt ned til at du selv kan være med til at designe mønsteret på din silke-satin bomberjakke eller skjorte, hvis det er det, du ønsker. Du betaler også for at dit gear bliver lavet i de lækreste, mest luxe materialer. Det meste - undtagen mine dunjakker - bliver syet lige her i Danmark af materialer, jeg sourcer i hele verden. Jeg har et stort netværk af de bedste leverandører af stoffer, tilbehør og services.

Er det ikke federe med én silkeskjorte til 5K, du selv har været med til at forme designet af … end en bunke kedelige bomuldsskjorter, du ikke har haft nogen indflydelse på og som alle andre har?

Med i prisen er også min garanti for, at du får noget gear ingen andre har på, når du ankommer til festen, på club’en, på daten, til brylluppet, til Cannes Film Festivallen - eller på arbejdet, på uni og alle de andre steder, hvor det er fedt ikke altid at være dressed ligesom alle de andre.

For du er jo ikke ligesom alle alle andre. Du er dig.

Game on?

Hør her, måske har du allerede 100p styr på din stil, og ved, hvad du gerne vil bestille - men ellers kan en tur igennem min hjemmeside eller en snak/chat med mig inspirere dig til noget hamrende fedt, du end ikke havde forestillet dig, du skulle have på. Det vil vise sig.

Nå, ja - jeg hedder Jesper og det er mig, der ‘er’ WaldvogelDK - ræk ud, hvis du vil høre mere om mulighederne for at få designet verdens vildeste tøj … lige her midt i København.

Dress like you’re in it to win it - for hellere vinde … end slet ikke være med. Enig? ☺︎

 
 



 
 
Previous
Previous

Nye sommerskjorter